Solo vil klædes på til fremtiden

”Det bliver da helt vildt lækkert. Tænk sig – en helt ny salgsmaskine.”
Rasmus Balling Nissen, direktør for Solo, sidder med et stort smil på læberne. Og kroner og ører i tankerne. Han tænker på den nære fremtid, hvor tøjvirksomhedens 32 butikker bliver suppleret med en webshop. Kundeklubbens 50.000 medlemmer – og alle de andre kunder – skal få endnu et sted at købe tøj. Både Solos egne mærker og andre mærker. Culture, Fransa, Pulz Jeans, Dranella, Repeat, Cha Cha, Zizzi, Zizzi Jeans, Zay samt Z & Z. Ligesom i butikkerne.
Vil man bygge flere etager på sit hus, skal fundamentet være i orden. Som sådan fungerede den tidligere løsning med Navision 2.60 og LandSteiner Retail tilfredsstillende.

- Men med tiden var den blevet en fuglerede af tilpasninger, som ingen rigtig turde pille ved. Der var brug for at gøre rent bord. Der var brug for en fremtidssikker løsning – forberedt til webshop og levering af varer med stregkode og alarm, siger Rasmus Balling Nissen og tilføjer: - Samtidig savnede vi gennemsigtighed. Vi havde ingen viden om varerne, før de nåede butikkerne. Tøj er som landbrugsvarer. Det ”rådner” på hylden, hvis ikke det bliver solgt hurtigt. Derfor er det vigtigt at kende virkeligheden. At kunne efterkalkulere, så vi tager de rigtige beslutninger og sælger mest muligt hurtigst muligt.

Download PDF (.2mb)
Kontakt os for yderligere dialog
Tag en dialog med os
Ejnar Hansen +45 44 78 40 00

Share: