Sikre indtægter med mobile betalinger
Pris var gårsdagens konkurrenceparameter. I fremtiden kan operatørerne regne med at stadig større indtægter kommer via mobile betalinger. Logicas samarbejdspartner Seamless er med helt fremme i forreste række i udviklingen.
Selvom mobiltelefonen nu findes i stort set hele verden, er der store forskelle mellem landenes og regionernes forskellige behov og forudsætninger. Antallet af brugere af taletidskort er sandsynligvis en lille del af mobiltelefon brugere i et skandinavisk land. Mens det i et afrikansk land, hvor ”cash is still king”, nok er oppe på omkring 99 procent. Dermed findes der også et helt andet marked for opfyldning af taletidskort til mobiltelefoner.
"Ideen er at give en teknologi og tilgængelighed, der gør det let for forbrugerne at genopfylde deres taletidskort, uanset hvor de er," siger Rohit Bhatia, administrerende direktør for Seamless Distribution.
I vores tilbud udgør software-platformen ERS 360 º en hub, der forbinder mobiloperatører med banker og forhandlere med andre, og som sammen med en applikation installeret på mobilen giver brugeren mulighed for både at overføre taletid mellem mobiltelefoner og opkald til distribution af taletid.
Det handler om at tilpasse systemet til de gældende forudsætninger, hvor flertallet er involveret i de små, daglige indtægter og giver mulighed for at uploade deres telefoner med lave og valgfri beløb. Hvis vi ser på vores regioner, handler det stadig om at generere indtægter for operatørerne via et stort antal små transaktioner. Men indholdet er nu et andet, det handler ikke længere om at sælge taletid, men fx også om at sælge musik, ringetoner og dertilhørende varer og tjenesteydelser.
At forhandle pris tilhører fortiden. På nutidens marked er det indholdet, der gør, at man kan udmærke sig på markedet og skabe nye indtægtskilder. Næste trin er mobile betalinger, hvor mobilen i praksis kan erstatte penge ved at anvendes til fx at overføre penge mellem lande eller personer, siger Rohit Bhatia.
Forbrugerne er dog stadig ret forsigtige, når det gælder fx håndtering af penge via mobilen og deres tillid skal helt indlysende nok vindes, for at der kommer ordentligt gang i netværket.
- At opbygge tillid til serviceydelsen er en forudsætning for at lykkes for både operatørerne og for os. I vores tilfælde står Logica for en del af dette i kraft af sit gode renommé og gedigne viden. Som samarbejdspartner er de for os betydeligt mere end bare en døråbner til de store saloner og kommer uden tvivl til at være meget aktiv og en ledende del i de projekter, vi planlægger sammen, siger Rohit Bhatia.
I den nærmeste fremtid kommer vi i samarbejde med Logica til at introducere en Content Provider Management Platform på det nordiske marked. Platformen automatiserer og øger hastigheden på processen for implementering af nyt indhold og får det hurtigt ud på mobilmarkedet. Den gør det muligt for enhver at bidrage med widgets og gøre indholdet muligt for download. Den håndterer også funktioner, som sikrer, at hver indblandet aktør får retsmæssig betaling.
Tekst Susanna Kull
Seamless
Virksomheden Seamless er Global Partner til blandt andet Ericsson og Sagem-Orga og samarbejder med dem om at give mobiloperatører i forskellige lande løsninger til kontantkortsupload og betalinger via mobiltelefonen.
Virksomhedens system ERS 360° til opfyldning af kontantkortet og m-handel er installeret hos mere end 40 operatører i 15 lande på 4 kontinenter.