Sådan er AVK effektiv

Industrivirksomheden AVK har fået en ny, sammenhængende it-infrastruktur – bygget med Microsoft-løsninger med hjælp fra Logica. Unified Communications, omlægning fra Notes til Exchange og Desktop Management er væsentlige hovedelementer. Målet har været at samle, forenkle og spare penge. Kort sagt: At få en effektiv kommunikationsplatform. Læs, om det er lykkedes nedenfor.

Unified Communications
 
"Vi anvender det voldsomt meget" ...
Henrik Buss er Group IT Manager i AVK. Koncernens hovedkontor ligger i Galten ved Århus. Altså kommer de store ord fra  en sindig jyde. Microsoft Unified Communications må kunne noget. Men hvad?
- Videokonferencerne binder virksomheden sammen på kryds og tværs, sparer rejseudgifter og ikke mindst rejsetid. Og det er alle niveauer i virksomheden, der anvender muligheden, konstaterer Henrik Buss. Tidligere skulle 2-3 mand altid rejse til et andet sted i verden, når der var halvårligt bestyrelsesmøde i hvert af AVK’s hele 40 selskaber. Nu bliver 40 af de 80 møder afviklet med videokonference.

Konferencefunktionen betyder, at 4-5 selskaber kan deltage i samme konference – en særdeles værdsat funktion hos AVK.
Hver morgen kl. 7 lokal dansk tid afholder produktudviklingsafdelingen i Danmark et videokonferencemøde med produktudviklingsafdelingen i Kina for at drøfte produktudvikling og projektstatus. Dagligt er der videokonferencemøder som led i implementeringen af et nyt ERPsystem.
- Uden videokonferencen ville det medføre længere implementeringstid eller væsentligt højere rejseudgifter, siger Henrik Buss og tilføjer: - Vi anvender i øvrigt også videokonferencerne i forbindelse med træning i nye it-systemer m.m. I stedet for dyre, dedikerede, stationære løsninger til mødelokaler har Henrik Buss fået udviklet en mobil løsning baseret på Microsoft Office Communications Server (OCS). En fladskærm, en pc, et webcam, en mikrofon, en licens og en stander. Så enkel er den.

- Det tog os et par måneder. Så var 31 af vores selskaber udstyret med sådan en mobil videokonference. Selvfølgelig har den ikke samme billedkvalitet som en dedikeret løsning, men det fungerer fint for os – nogle steder kører den tilmed på en ADSL-forbindelse. Og samlet har vi sparet i omegnen af 700.000 kr. i forhold til en stor, forkromet løsning, siger Henrik Buss, som forventer, at investeringen har tjent sig selv hjem i løbet af kun 4-6 måneder.

250 medarbejdere har desuden Microsoft Office Communications på deres arbejds-pc og kan bl.a. se hinandens tilgængelighed i Outlook. E-mail, Instant Messaging, video-konference og ip-telefoni er samlet på én og samme platform. - Vi forventer at spare cirka 20 procent på vores telefonbudget med ip-telefonien. Og så snart Microsoft frigiver en OCS-klient til mobiltelefoner, som kan anvende telefoni via 3G, skal mobiltelefonerne udstyres med en OCS-klient, så vi kan ringe til og fra mobiltelefoner.

- Når telefoncentralen skal udskiftes, vil vi anvende OCS, og på sigt forventer vi at installere lokale hubs, så vi fx kan ringe til en kinesisk leverandør via det kinesiske selskab og dermed til lokal takst, siger Henrik Buss.

Fra Notes til Exchange
Vi havde behov for én mailløsning Group IT Manager i AVK, Henrik Buss, lægger ikke skjul på den umiddelbare grund til at migrere fra Notes til Microsoft Exchange Server. Situationen med Notes i hovedkontoret og Microsoft Exchange lokalt i de udenlandske selskaber var langt fra optimal mht. driften.

- Desuden var migreringen en forudsætning for at få en simpel og sammenhængende infrastruktur, hvor vi blandt andet vil integrere Outlook med Microsoft Office Communications Server. Dertil kommer integrationen med vores intranet, som er bygget i Microsoft SharePoint, siger Henrik Buss og tilføjer: - I dagligdagen er det selvfølgelig også en kæmpe fordel, at alle selskaber er på samme mailplatform – bare tag noget så simpelt, men vigtigt, som kalenderstyring på tværs af alle vores kontorer samt fælles global adresseliste.

220 mailbokse blev migreret fra Notes til Microsoft Exchange Server på to dage, og i alt 550 mailbokse blev samlet på én Exchange Server. Samtidig gik AVK fra Microsoft Office 2003 til 2007.

Desktop Management
Vi servicerer over dobbelt så mange brugere – og har fået mere tid ...
Set fra stolen som Group IT Manager er Henrik Buss ikke i tvivl: Desktop Management gør det umulige muligt. Installation/reinstallation af pc’er, udrulning af software, opdatering af software. Alt sammen automatisk.
- Nu tager det os en time at få en ny arbejdsstation op at køre, vel at mærke uden interaktion. Men ikke mindst har vi fået effektive pc-arbejdspladser. Tidligere kunne det tage op til et kvarter for en maskine at starte op, fordi den trængte til at blive geninstalleret. Men vi gjorde det ikke, fordi det var tidskrævende, og fordi vi stod over for implementering af Desktop Management. Nu klarer vi alt selv fra centralt hold, siger Henrik Buss.

Hvor de to medarbejdere i helpdesken tidligere supporterede 250 brugere, klarer de i dag 550 brugere. - Og så har de tilmed fået mere frihed til andre vigtige opgaver, siger Henrik Buss.

Gå i dialog med os, kontakt
Henning Lunn Schandorph
M: +45 41 88 23 07
E: henning.schandorph@logica.com

Jeppe Lau Hansen
Tag en dialog med os
Jeppe Lau Hansen +45 44 78 40 00

Share: