Budweg Caliper forbedrer processer, overblik og planlægning
Hos Budweg Caliper var der for lidt facts og for meget fornemmelse i virksomhedens produktion af renoverede bremsekalibre til alverdens bilmodeller. - Tidligere blev der ofte produceret for at producere. Og der blev købt ind ud fra historik i stedet for ud fra planlægning. Vi manglede gennemsigtighed i vores planlægning, siger Thomas E. Larsen, administrerende direktør hos Budweg Caliper.
Startede på en frisk med Microsoft Dynamics NAV
Ugennemsigtigheden havde gennem årene sneget sig ind med diverse tilpasninger i virksomhedens daværende ERP-system, Navision. - De var lavet helt ukritisk og uden at skæve til, hvad de betød for kontoret ved siden af. Derfor valgte vi at starte på en frisk i 2009 ved at implementere Microsoft Dynamics NAV til komponentproduktion som en standardløsning, forklarer Thomas E. Larsen.
Salg øget med 30% uden at udvide lageret tilsvarende
Resultaterne er ikke udeblevet hos Budweg Caliper! - Overordnet har vi nu den gennemsigtighed i planlægningen, som vi savnede. Alle har samme valide data, uanset om det er salg, indkøb, produktion eller regnskab. Virksomheden har én hjerne, siger Thomas E. Larsen og fremhæver især produktionsstyringen: - Vi har fuldstændig overblik over, hvornår vi skal i gang, og hvad det kræver af ressourcer for at få en leverance bremsekalibre færdig til den aftalte tid. I den forbindelse har vi også sat systemet op til at sladre, hvis fx en leverandør har fået skibet råvarerne for sent af sted, så vi kan reagere på det, inden det bliver et problem for produktionen.
Download PDF (.3mb)