Microsoft har certificeret MECOMS som den første globale løsning til energi- og forsyningsbranchen
En ny global aftale gør det lettere for energi- og forsyningsselskaberne at vælge deres forretningssystem til kundehåndtering og afregning. Microsoft og Ferranti har netop indgået ny global samarbejdsaftale om Ferrantis flagskibsprodukt MECOMS. Aftalen vil hjælpe energi- og forsyningsselskaber over hele verden med bedre at kunne håndtere forretningsprocesserne fra måler til afregning samt de konstant skiftende markedsforhold.
MECOMS er en end-to-end-standardløsning, der tilgodeser alle forretningsprocesser hos energi- og forsyningsvirksomheder. MECOMS er baseret på Microsoft Dynamics AX, som anvendes af forsyningsselskaber i hele verden. Løsninger udbygger standard ERP-funktioner i Dynamics AX med specifikke branchebehov og best practices. MECOMS giver større fleksibilitet, effektivitet og indsigt, så forsyningsselskaberne har mulighed for øget deres produktivitet.
I de forløbne år har Microsoft og Ferranti arbejdet sammen om produktudvikling og certificering. På grund af MECOMS’ voksende internationale succes og Microsofts beslutning om at styrke Dynamics AX på energi- og forsyningsmarkedet har parterne besluttet at indgå en langvarig global partneraftale. MECOMS er nu officielt Microsofts foretrukne, globale løsning inden for energi- og forsyningsindustrien. Logica er Ferrantis danske MECOMS partner.
- Det har naturligvis en meget stor betydning for kunderne og os, at Microsoft klart peger på MECOMS, som deres fortrukne Microsoft løsning indenfor energi og forsyning. Ferranti arbejder utrolig fokuseret med Microsoft platformen og evner at levere verdensklasseløsninger til energi- og forsyningsvirksomheder, og det får vores danske kunder også fremad et stort udbytte af, siger markedschef Mads Brøgger, Logica.
- Hos Microsoft er vi meget glade for MECOMS. Ferranti har ikke kun engageret sig i Microsoft platformen, men de forstår energi- og forsyningsindustrien. MECOMS dækker alle forretningsprocesser fra måler til afregning samt asset management og udrulning af Smart Grid. Med MECOMS 2012 er Ferranti virkelig gået et skridt videre og tilbyder en komplet løsning, som giver forsyningsselskaber i hele verden mulighed for at blive mere konkurrencedygtige, siger Jon Arnold, Managing Director, Worldwide Power & Utilities Industry, Microsoft om aftalen.
Dirk Michiels, CEO, Ferranti: - Vi er beæret over den anerkendelse, vi har fået fra Microsoft for vores vækststrategi. Dette partnerskab viser det internationale gennembrud, som vores MECOMS løsning har fået. Ferranti har opbygget et netværk af anerkendte partnere inden for implementering, og nu betragter både Microsoft og brancheanalytikere MECOMS som et forfriskende alternativ til de eksisterende løsninger. Endvidere er jeg stolt af at kunne meddele, at MECOMS™ 2012 lanceres globalt samtidig med udgivelsen af Dynamics AX 2012."
Doug Kennedy, Vice President, Dynamics Partners, Microsoft udtaler: - Microsoft Dynamics AX 2012 giver energi- og forsyningskunderne styrken og fordelen ved en moderne og brugervenlig ERP-løsning. For at understøtte energi- og forsyningsvirksomheders særlige behov, har vi brug for partnere som Ferranti, som kan udnytte sin omfattende ekspertise inden for dette område til at levere løsninger i verdensklasse. Med løsninger som MECOMS 2012 og Microsoft Dynamics AX har forsyningsselskaberne endelig et alternativ til de hidtidige, mere komplekse systemer, hvilket vil give dem en konkurrencefordel. Partnerskabet med Microsoft vil fremme den internationale udbredelse af MECOMS og det viser Ferrantis betydning som en stor, global leverandør af løsninger til energi- og forsyningsmarkedet.
Som MECOMS partneren i Danmark har Logica senest indgået aftale med DONG Energy om levering af en DataHub Engine baseret på MECOMS 2012. MECOMS vil fremover være den centrale løsning for DONG Energy, når det gælder håndteringen af markedskommunikation for virksomhedens el-kunder.
YDERLIGERE INFORMATION
Om Logica:
Logica er en international virksomhed med 41.000 medarbejdere inden for teknologi- og virksomhedsservice. Vi leverer rådgivning, systemintegration og outsourcing til kunder over hele verden, heriblandt mange af Europas største virksomheder. Logica skaber værdi for sine kunder ved succesfuld integration af mennesker, forretning og teknologi. Vi forpligter os til et langvarigt samarbejde, og giver innovative svar på vores kunders behov via indsigt og forståelse.
Logica er børsnoteret på London Stock Exchange og Euronext (Amsterdam) (LSE: LOG; Euronext: LOG). Mere information er tilgængelig på www.logica.dk
Presse kontakter:
Mads Brøgger, markedschef, Logica Danmark A/S,
M: 87444570 E: m.brogger@logica.com
Christina Tranberg Mikkelsen, Corporate Communications,
Logica Danmark A/S,
M: 29480902, E: christina.mikkelsen@logica.com