Nordjysk Elhandel fik CRM på 1 måned
I april havde erhvervsafdelingen hos Nordjysk Elhandel ikke deres kunde-oplysninger samlet i ét CRM-system. En måned senere, i maj, havde de en komplet Microsoft Dynamics CRM, som sælgerne var uddannet i og i gang med at benytte.
Morten Rold Jensen, som er salgschef i erhvervsafdelingen hos Nordjysk Elhandel, forklarer, hvordan processen kunne gå så hurtigt: - Vi kom fra et opdateringshelvede af kundedata i forskellige Excel-ark og et internetbaseret kundehåndteringssystem uden integration til økonomisystem, Outlook m.v., så vi havde ikke så stor erfaring med et decideret CRM-system.
Derfor besluttede vi, at det ikke gav nogen mening for os at få lavet en egentlig kravsspecifikation, før vi selv havde opbygget viden om Dynamics CRM som standardløsning. - Samtidig ville vi undgå at lægge ud med at lave unødige tilpasninger, før vi kendte de omfattende muligheder i standard-løsningen. Det gør vi nu og har løbende samlet ændringsforslag.
Så nu er vi klar til en proces med Logica, hvor vi afdækker de mere specifikke behov, fx er vores klimaafdeling med i nogle projekter med CO2-reduktion i tredje-verdenslande, og de projekter stiller særlige krav til håndtering af kontrakter, siger Morten Rold Jensen.
Download PDF (.1mb)