INOX har succes med AX

INOX er stålgrossist. Tilbyder alt inden for rustfrit stål. Alligevel handler denne referencehistorie om kemi. Kemi mellem INOX og Logica. Kemi mellem mennesker. Kemi, som sikrer den rigtige løsning til den rigtige tid og til den rigtige pris. Det vender vi tilbage til lidt senere i teksten.

Som sådan er dette en klassisk historie:
Haves: Cirka 15 år gammelt, skræddersyet ERP-system uden tilstrækkelig adgang til data og understøttelse af virksomhedsprocesserne.

Ønskes: Brugervenlig og fremtidssikker standardløsning med alle moduler til en effektiv supply chain hos en handelsvirksomhed. Med alt lige fra håndtering af salgsordrer, levering og fakturering til styring af indkøb og lager. 100 procent integreret med hinanden, selvfølgelig.
- Det var en af de store mangler ved den gamle løsning. For eksempel var der ingen sammenhæng mellem salgsordrer og indkøbsordrer, forklarer John Sørensen, som er økonomichef hos INOX.

Dynamics AX er en god arbejdsplads
Valget faldt på Microsoft Dynamics AX. Efter nøje overvejelse, selvfølgelig.

- Vi så også på Lawson og SAP, men Dynamics AX passer bedst til en størrelse handelsvirksomhed som vores med 55 medarbejdere og en årlig omsætning på 238 mio. kr. Løsningen dækker alle vores behov med sine standardmoduler uden at blive stor, tung og kompliceret. Og så har AX et godt interface. Det er en god arbejdsplads, forklarer John Sørensen og nævner i den sammenhæng integrationen med andre Microsoft-produkter.

- For eksempel er det nemt at trække data over i Excel og arbejde videre med dem. Der blev også skelet til udbredelsen og fremtiden.

- Der er et hav af konsulenthuse, som udvikler add-ons til AX. Og hvor et af de andre ERPsystemer på markedet kun har én leverandør i Danmark, er der en bred vifte af samarbejdspartnere med AX, siger John Sørensen.

Download PDF (.2mb)