God BI giver rettidig omhu og rettidig omhu giver god BI hos Wrist Group
Hos Wrist Group er Business Intelligence (BI) et forretningskritisk værktøj til at undgå tab, øge markedsandele og servicere kunder. Business Developer Brian Lindgaard Jensen advarer dog mod det, som han kalder for business-forvirring.
BI er et spørgsmål om millioner af kroner hos Wrist Group, når de leverer skibsforsyninger og brændstof (bunkers) til shippingbranchen overalt i verden. Millioner i omsætning på nye ordrer – eller millioner i tab.
- Taler vi bunkers, ligger en ordre typisk på en million kroner og opefter. Så det er store værdier, vi opererer med. Derfor er det altafgørende, at virksomheden og derved vores tradere altid har det bedste grundlag for at udvise rettidig omhu, forklarer Brian Lindgaard Jensen, som er Business Developer hos O.W. Bunker.
Han taler om informationer – vigtige informationer – i en branche, der også er ramt af den økonomiske krise.
- Det er for eksempel informationer om udnyttelse af kreditlines hos eksisterende kunder og kreditlines på nye kunder, så virksomheden sørger for at sprede risikoen, siger Brian Lindgaard Jensen og fortsætter:
- Og det skal være hurtige informationer. Før vi fik vores BI-løsning (Targit), blev der udarbejdet lister én gang om ugen – nu får traderne automatisk informationerne dagligt.
Download PDF (.1mb)