Microsoft Dynamics AX til grossistvirksomheder
Logicas løsning til handel-, grossist- og engrosvirksomheder bygger på ERP-systemet Microsoft Dynamics AX. Ved at udnytte Microsofts øvrige løsninger, herunder Microsoft Office SharePoint Server og Microsoft BizTalk Server, tilbyder Logica en avanceret og komplet løsning, som skaber effektivisering og gennemsigtighed i værdikæden.
Din virksomhed får:
Et komplet ERP-system – Løsningen understøtter alle behov mht. økonomistyring, bogholderi og rapportering, men også specielle områder som HR, projektstyring og CRM.
Bedre Supply Chain Management – Grossistvirksomheders handel og distribution stiller særlige krav til ERP systemet. Logicas løsning giver gennemsigtbarhed på lagrene på tværs af afdelinger, regioner og lande og sikrer effektive processer i forbindelse med plukpladser, bufferlokationer og forsendelse. Løsningen optimerer ligeledes processerne ved styring af lokationer og brug af stregkode- og scannerløsninger. Derudover giver Logicas løsning en effektivisering af samarbejdet med kunder og leverandører, fx med systeminteraktion via Microsoft Biztalk Server og vidensdeling i Microsoft Office Sharepoint Server. Fællesnævnerne for Logicas løsning til grossistvirksomheder er således effektivisering af forretningsprocesserne og bedre udnyttelse af ressourcerne – til gavn for kunderne og bundlinjen.
Solid erfaring og branchekendskab – Logica har mere end 25 års erfaring med at optimere danske grossistvirksomheder med innovativ teknologi. Desuden har Logica konsulenter med erfaring fra grossistvirksomheder og forstår derved virksomhedens behov – og taler medarbejdernes sprog.