Forskningsbiobanker med enormt potentiale
Antallet af biobanker vokser hastigt. Afgørende for en biobanks succes er indholdet, anvendeligheden og tilgængeligheden af datamaterialet. Materialebehandlingen og dataregistreringen i Dansk Cancerbiobank bygger på ensartede processer, som cancerforskere på tværs er enedes om - og som gør, at materialet gavner hele cancerforskningen. Nu stilles hele Cancerbiobankens platform til rådighed bredt som en service, så forskere, inden for andre felter, kan opnå de samme fordele som de danske cancerforskere.
Forskningsbiobanker er årsagen til en accelererende udvikling af diagnostik og skræddersyede forebyggelses- og behandlingsmetoder. Metoderne anvendes ved, at forskeren kan anmode om allerede indsamlede prøver ud fra eksempelvis materialetype, sygdomsstadie og demografisk baggrund, som er hentet fra en eller flere biobanker. Der er imidlertid et stort behov for at ensarte processerne for materialebehandling og dataregistrering på tværs af indsamlingsstederne, hvis det skal være muligt for forskerne at anvende hinandens materiale og data. Der er derfor behov for it-understøttelse, som sikrer, at indsamlet materiale nemt kan genfindes og udveksles mellem forskningsprojekter.
Dansk Cancerbiobank baseret på software fra Logica
Dansk Cancerbiobank er et eksempel på et samarbejde, hvor cancerforskere fra en række sygehuse i Danmark er enedes om processerne og har derfor etableret et fælles register, hvor de registrerer alle indsamlede materialer og patientbaggrunden. Herved kan de med fordel udnytte hinandens materialer og data i deres forskningsprojekter. Logica har udviklet den software, som Dansk Cancerbiobank bruger til at håndtere de mange prøver og tilhørende patientdata. Det er en løsning, som understøtter klassificering af prøverne på et ensartet grundlag samt nem berigelse med oplysninger fra bl.a. Patobank og CPR-registret. Løsningen tilbyder rige søgemuligheder, når der skal udvælges prøver til et projekt. Samtidig understøtter løsningen udveksling af prøver og tilhørende data mellem forskellige forskerteams på tværs af landet. Løsningen er nu under udvikling som software as a service (cloud-computing) til små og mellemstore forskningsbiobanker, således forskere inden for andre felter kan erhverve sig de samme fordele, som de danske cancerforskere. Den nye service vil have større fokus på samarbejde mellem forskergrupper, og vil bl.a. indeholde en søgefacilitet, hvor man kan se hvilke typer prøver andre tilsluttede biobanker indsamler. På denne måde kan potentielle samarbejdspartnere opdages.
Fordelen ved en forskningsbiobank
Kortlægningen af det menneskelige genom har ført til mere forskning i genetisk betingede sygdomme, men også i udviklingen af skræddersyede behandlinger og forebyggelsesmetoder til bestemte patientgrupper - eller endda hver enkelt patient. Udviklingen er imidlertid stærkt afhængig af, at der forskes i sammenhængen mellem gener og sygdomme, hvilket kræver adgang til store epidemiologiske studier og biologiske prøver fra velbeskrevne patient kohorter. En sådan forskning fordrer biobanker, idet forskerne ellers må foretage en langvarig materialeindsamlingsproces, når de vil efterprøve deres hypoteser. Normalt modtager forskerne kun prøver, når egnede patienter møder op til diagnosticering eller behandling.
Har du lyst til at høre mere om it-understøttelse, der sikrer, at indsamlet materiale kan genfindes og udveksles mellem forskningsprojekter? Eller om Biobanker som software as a service, så kontakt:
Jan Milter Ehlers
M: +45 25 18 88 13
E: jan.milter.ehlers@logica.com