Historik

Fra konsulentvirksomhed til international koncern.
Logica er i dag en international it-koncern med afdelinger i 36 lande og næsten 41.000 medarbejdere. Logica har vokset sig så stor ved flere opkøb og sammenlægninger i årenes løb, og for Logica Danmarks vedkommende startede det hele i Stockholm i 1969, da Thord Wilkne og Hans Mellström grundlagde en it-konsulentvirksomhed, som fik navnet WM-data efter deres respektive navne. WM-data fusionerede i 2006 med den globale koncern LogicaCMG, der sammen med WM-data skiftede navn til Logica i 2008.

Dagens Logica adskiller sig naturligvis fra det selskab, som blev grundlagt i 1969. Men virksomheder er, præcis som mennesker, påvirket af deres historie og rødder. Og det gælder også for Logica.

2008 LogicaCMG skifter den 27. februar 2008 navn til Logica og i samme forbindelse skifter WM-data også navn til Logica.
2007 Frasalg af Compliance Solutions til Intracom IT Services Denmark A/S
2006 Datterselskab i LogicaCMG koncernen.
Opkøb af ASA-Mentor
2005 Erhvervelse af Dansk Software.
Frasalg af Server & Storage aktiviteter (Danmark & Norge).
Erhvervelse af Atos Origin i Sverige og Norge.
Erhvervelse af Munk ITs Axapta aktiviteter.
2004 Frasalg af aktiepost i DMdata til IBM.
Erhvervelse af finske Novo Group.
Erhvervelse af B-DATA (it-sundhedsløsninger).
Erhvervelse af Parere (løn- og personalesystemer).
Frasalg af ESDH aktiviteter til Software innovation
1985 WM-data introduceres på Stockholms Fondsbørs.
1978 Selskab etableres i Danmark
1969 WM-data grundlægges den 1. april 1969 i Stockholm af Thord Wilkne og Hans Mellström

Link til Logicas historie.